KÆMPE POTENTIALE
…MED NOGLE PROBLEMSTILLINGER
At være højtbegavet opfattes ofte som en fordel, som i at man nok klare sig godt, ganske enkelt fordi man er højtbegavet. Sådan forholder det sig desværre ikke for rigtig mange højtbegavede børn og unge. Mistrivsel har store konsekvenser for det enkelte barn, men også for familien og for samfundet som helhed.
Trivsel og mistrivsel
Der foreligger ingen officielle nationale eller internationale tal for, hvor mange højtbegavede børn og unge, der mistrives, men vores nyeste medlemsundersøgelse fra 2024 viser, at op mod 38% af foreningens medlemsbørn ikke er i trivsel – det er er over dobbelt så højt som for alle børn i Danmark*, og det er næsten 1.000 børn og unge alene i vores forening!
Omregnet til landsplan svarer det til 12.500 højtbegavede børn og unge, der ikke er i trivsel. Du kan se Arendse’s historie om ikke at passe ind nederst på siden.
Problemstilling:
Kun få fællesskaber uden for skolen, hvor man kan møde andre ligesindede at spejle sig i.
Begrænset udbredelse af viden om høj begavelse, og hvad det betyder for den måde, man som højtbegavet barn og ung er i verden på.
Begrænset adgang til sparring og rådgivning ift. højtbegavede børn og unge uden at skulle via en psykolog el. lign.
Begrænset, men spirende udbredelse af viden om, hvordan højtbegavede børn og unge motiveres i undervisning.
Børneliv med risiko for, at det ekstraordinære kognitive potentiale ikke bliver udfoldet og udlevet.
Dr. Tali Shenfield beskriver det rammende i undersøgelsen ”When Gifted Kids Face Social Isolation” fra 2019:
”…for many gifted kids, fitting in is a struggle - one that can leave them feeling isolated and vulnerable.”
* Vidensråd for forebyggelse, 2021
Anderledes
Hvis det er sværere og sværere for almindelige børn og unge at trives og føle, at de passer ind, så øges dette markant, når disse børn og unge tilhører en gruppe, der i forvejen er anderledes end 95% af deres jævnaldrende.
Højtbegavede børn og unge ender ofte med at blive fanget i ikke at være sig selv; at det simpelthen er forkert at være som de er, og at føle sig forkert; ikke at passe ind i fællesskaberne. Det skaber social isolation og mistrivsel.
Der er en manglende forståelse for, at det at være højtbegavet ikke er lig med succes i livet, og der er meget få fællesskaber for højtbegavede børn og unge, hvor de kan mødes, udvikle venskaber og ikke føle sig anderledes.
Hanna Vock skiver i “Loneliness and the Social Dilemma of the Gifted, 2021”
“Every very gifted person has to decide again and again at different times and in different situations whether they want to develop their giftedness unrestrained (even at the price of isolation) or whether they prefer to adapt to their environment and put the development of their giftedness on the back burner. Dealing with this dilemma is a lifelong process for highly gifted people, sometimes one tendency prevails, sometimes the other. It is important to note that even highly gifted kindergarten children are already struggling with this.”
Kæmpe potentiale
De 5% højest begavede har ekstraordinære kognitive evner til at løse komplekse problemstillinger, men iflg. Jordan Box i sin TEDx tale “Gifted Underachievers: Not A Contradiction In Terms fra 2022”, underpræsterer ca. 50% af højtbegavede børn og unge i skolen, og op mod 40% dropper ud af skolen/uddannelsen.
Det rammer især børn og unge fra familier med lav socioøkonomisk status og minoritetsgrupper iflg. ”National Educational Longituinal Study of 1998”.
Vidensråd for forebyggelse skrev i deres undersøgelse fra 2021 at:
”Børn, der oplever langvarig psykisk mistrivsel, har øget risiko for ikke at påbegynde en uddannelse, at stoppe undervejs og miste tilknytning til arbejdsmarkedet”.
Og dette gælder ikke kun for børn og unge generelt, men mindst lige så meget – eller måske i særdeleshed - for de højtbegavede.
Der er en direkte korrelation mellem høj begavelse og jobs med høj kompleksitet - Danmarks fremtidige vidensmedarbejdere - men vi risikerer at tabe de højtbegavede og deres kæmpe potentiale på gulvet.
Det betyder spildte liv; spild af både menneskelige og faglige ressourcer, som kunne komme disse børn og unge – og samfundet som helhed – til gode.
En af de danske stemmer i debatten om højtbegavede børn og unge, psykolog Dea Franck, skriver i sin bog ”Kort og godt om høj begavelse” bl.a. således:
Det kan være ensomt at være højtbegavet
Svært at spejle sig i nogen
Der findes nogle fællesskaber
Den brede opfattelse af høj begavelse er stadig præget af jantelov
At tale med og være sammen med andre højtbegavede er som at komme hjem
”De talentfulde børn vil være dygtige til at præstere. Det vil de højtbegavede ikke nødvendigvis, men de har et kæmpe potentiale, og hvis det ikke bliver mødt og forløst, så brænder de inde med det og brænder sammen”.
