300 af Danmarks højtbegavede børn mødes for syvende gang på sommerlejr med masser af leg, kringlede gåder, geocaching, matematik, sushi-kurser, stand-up komik og meget mere.
Der er vildt tryk på, når børnene sammen med deres forældre, mødes til den årlige sommerferie. Der bliver grinet, løbet og brugt tid på kurser i både geo-mac, karate, geocaching, sushi og ballet. At der også er ture til zoo og omegnens seværdigheder samt foredrag om hvad man kan blive, er klart.
Sommerlejren er arrangeret af foreningen Gifted Children, der arbejder med og for højtbegavede børn, de børn som intelligensmæssigt ligger blandt de øverste fem procent af deres årgang. Foreningen arbejder for, at forbedre vilkårene for højtbegavede børn og deres familier. I den sammenhæng er den årlige sommerlejr et vigtigt element.
For at være barn og have en høj IQ betyder ikke nødvendigvis, at hverken skole eller leg flyder let fra hånden. Snarere tværtimod. Andre børn synes det er underligt, at sidde og diskutere om uendelig er et lige eller ulige tal, når man i stedet kan snakke om tøj eller kærester. Lærerne synes tit, at de kvikke børn spørger for meget, fylder for meget. Børnene i børnehaven bliver sure, når den tre-årig dinosaurus-ekspert siger, at de andres dinosaurus’er ikke kan lege sammen, fordi de slet ikke har eksisteret på jorden på samme tid. Hvorfor så ikke bare tie stille – og passe sig selv? Og det er lige det de små kvikke lærer sig. Hurtigt. Og det er også lige derfor, at de nyder at være på lejr sammen hver sommer. Her kan være sig selv i en uge. Og de andre børn forstår dem.
Sommerlejren er delt op, så der er noget for både store og små børn og deres forældre. For alle aldre er der undervisning i Anders And-universet af formanden for Dansk Donaldist-forening (RAP) og Andeby. Kulørte sæber, kagedekoration, fællessang, foredrag og andre aktiviteter i det store fællestelt. Der kommer i alt 600 børn og voksne fra hele Danmark til årets sommerlejr i Gifted Children.
Lørdag 10. juli til 17. juli
Hvidbjerg Strand Camping
Gifted Childrens formand Anne Maaløe kan i perioden kontaktes på mobil 2992 2648
For yderligere oplysninger ring til faglig- og pressekoordinator Pia Ryding 2924 6898 eller politisk – og pressekoordinator Peter Grubert 2221 2222