Når du ringer til foreningen Gifted Children, er det en rådgivende konsulent, der tager telefonen. Vi lytter, sparrer, rådgiver og snakker om evt. medlemskab af foreningen.
Vores ældste søn – og dermed familien – har været medlem af Gifted Children (GC) siden han var 6 år og gik i 0. klasse. Vores søn er nu næsten 12 år og går i 5. klasse og trives godt med skole, venner og fritidsaktiviteter. Vores yngste, der er 6 år og går i 0. klasse er også blevet medlem. Da jeg i sin til ringede og snakkede med en rådgivende konsulent, vidste jeg stort set intet om høj begavelse og endnu mindre om de både negative og positive konsekvenser, der kan være ved at have et højtbegavet barn (hbb). Vi havde bare et barn, som vi – som alle andre forældre – syntes og synes er helt fantastisk og unikt.
Tiden i 0. klasse levede ikke helt op til forventningerne, hverken for os eller vores søn. Og vi var mildest talt sarte, da vi endelig fik taget os sammen til at ringe. Derfor var det en fantastisk følelse at blive mødt åbent, nysgerrigt og klogt af personen i den anden ende.
Og for mig er dette netop essensen i at være rådgivende konsulent og derfor jeg valgte det; dét at kunne videregive følelsen af at blive mødt og set med positive og varme øjne. Det har sådan set ikke så stor betydning, om jeg tilbyder et medlemskab. Det vigtigste er, at den person der ringer, får hjælp til at kunne hjælpe og støtte det barn, som samtalen handler om.
Når man sidder ved telefonen, er man naturligvis alene. Men jeg ved også, at det er jeg alligevel slet ikke. Konsulentgruppen består af en samling varme, erfarne, kloge, engagerede og interesserede mennesker. I konsulentgruppen bruger vi hinanden aktivt som sparringspartnere, til at læsse af på og til at inspirere hinanden. Vi har to årlige weekender, hvor der er faglige indlæg, men også hvor vi bruger tiden på at diskutere idéer, tvivl, udvikling og erfaringer. Vi har alle højtbegavede børn og har derigennem haft forskellige problematikker tæt inde på livet: dårlig trivsel i skole eller institution, skoleskift, samtaler med diverse professionelle personer, manglende udfordringer, undrende familie og venner. Men allervigtigst er nok, at vi alle er kommet igennem hverdagens store og små problemer, og i dag har velfungerende børn i alle aldre og i god trivsel.
Der bliver ringet af mange forskellige årsager: undren, henvisninger, søgen efter svar og meget mere. Ligegyldigt hvad årsagen er til at der ringes op, ser vi det som vores opgave at hjælpe den som ringer igennem samtalens start. Lidt inde i samtalen går det regel helt af selv. Det er jo for søren vores børn vi taler om, og hvem elsker ikke det 🙂 Som rådgivende konsulenter ved vi, hvor sårbar man kan være, når man ringer. Vi ved, at det jo som oftest handler om det mest betydningsfulde i dit liv. Vi har selv været der.
Vi starter ofte med at høre noget om, hvorfor der bliver ringet. Hvad er grunden til opringningen: har de undret sig i børnehaven, har en lærer sagt, at du har et umuligt barn, har din veninde fortalt dig at der måske er noget, du overser eller har du bemærket at han/hun ikke helt ligner alle de andre børn? Det kan også bare være spørgsmål, fordi du er usikker på, om det er en god ide at få dit barn testet eller bare for at høre om det virkelig kan være rigtigt, hvad de siger i institutionen/skolen, er dit barn virkelig så specielt. Der er nærmest uendeligt med grunde til at ringe, og alle er lige gode. Vi har alle været der, spørgende, undrende og søgende og med et behov forandring.
Det er ikke et krav, at dit barn er testet for at det kan blive medlem af Gifted Children. Vi bruger ikke en facitliste, vi vil bare gerne vide en hel masse om dit barn. Det er helheden, vi kigger på. Du behøver ikke forberede dig, vi spørger, hvis der er noget vi vil vide eller skal have gjort mere specifikt. Og da samtalen naturligvis er fortrolig, er der ingen grund til at vægte eller overveje sine ord.
Alle konsulenterne er lægfolk, og da der netop ikke findes en facitliste, kan en vurdering aldrig være 120% sikker. Men det samme gælder faktisk generelt testning af børn. IK’en kan svinge afhængigt af, hvor godt barnet trives, selv dagsformen kan have betydning. Og nogle gange er det bedste for barnet ikke at blive medlem af foreningen, selv om det er højtbegavet. Nogle gange skal barnet have hjælp andre steder fra. Med hensyn til usikkerheden, er det her hvor det med de erfarne og kloge kvinder kommer ind. Vi har alle mødt mange højtbegavede børn og deres forældre. Vi har hørt rigtigt mange familiers historier. Og vi synes stadig, at det er interessant og relevant at blive ved med at lære mere. Men tilbage til det med facitlisten. For selvfølgelig er der børn, som er meget tydeligt højtbegavede. Der er børn, som lærer sig selv at læse som 3-4 årige og som også kan regne, altså sådan rigtigt regne. Det er bare ikke et krav og slet ikke typisk. Man kan dog sige, at jo yngre børnene er, jo tydeligere skal deres høje begavelse vise sig. Men det betyder ikke, at det ikke kan være en god idé at ringe og få en snak, for er der de mindste tegn på høj begavelse og/eller mistrivsel, er det godt at være opmærksom. Men det vigtigste for ethvert barn er, at det ses, mødes og forstås som det barn, det nu engang er.