En dreng på Gifted Childrens sommerlejr bar en T-shirt med teksten:
”Jeg er fra Pluto – og det er en planet”.
Som fire-årig begyndte drengen at fortælle, at han kom fra Pluto. Når forældrene prøvede at komme igennem med deres version af historien, svarede drengen:
”Jeg ved godt, at I tror, det er sådan, men jeg blev altså lagt på trappen ude foran, da jeg var helt lille – mit rumskib var gået i stykker”.Igennem en lang periode blev historien udbygget med flere og flere detaljer om forholdene på Pluto. Også nogle ganske pudsige detaljer som for eksempel, at man ikke spiser grøntsager på Pluto, så det mente han ikke var nødvendigt på planeten Jorden.Drengen var fuldstændig klar over de biologiske detaljer i menneskets forplantning, for det havde han spurgt ind til tidligere. Så han vidste udmærket godt, at han egentlig ikke var et rumvæsen – sådan i virkeligheden. Men forældrenes svar på hans spørgsmål var ikke tilstrækkelige til at forklare, hvorfor han ikke rigtig hørte til i børnehaven. Der var ingen andre som ham, og det var svært at tale med de andre børn – han forstod dem ikke og de ikke ham. Hverdagen var præget at et utal af konfrontationer med både børn og voksne udelukkende på grund af misforståelser. Drengen kunne jo ikke vide alle de ting, han gik og fortalte om. Så det måtte jo bare være noget, han fandt på.Til sidst følte drengen sig så anderledes og misforstået, at han var nødt til at finde en forklaring, og i hans fire-årige univers var planeten Pluto en mulig udvej. At videnskabsmænd så nogle år senere vedtager, at Pluto er for lille til at være en planet og kun kan kvalificere sig til at være en dværgplanet, er jo bare ærgerligt samt årsagen til teksten på T-shirten.