Til skole-hjem-samtalerne fik vi det samme at vide om begge to. “Han kan, hvad han skal kunne og lidt til, men han snakker lidt vel meget med sine kammerater i timerne”. Det gjorde os ikke mistænksomme i forhold til høj begavelse.
Den yngste på dengang otte år stillede hele tiden spørgsmål, bad om svære regnestykker, ville kun lege med én dreng i klassen og var hele tiden på jagt efter udfordringer – så han kunne lære noget nyt. Moderen hørte for et års tid siden om Gifted Children og fik koblet tingene sammen. Han blev testet og var blandt de en til to procent bedst begavede på sin alder. Han var stille, tilbageholdende og har stadig fobier overfor at skulle fremlægge noget i plenum. I foråret skiftede han til Atheneskolen, hvor han stortrives med de mange faglige udfordringer og går godt i spænd med kammeraterne.
Den ældste på 14 år sprang 5. klasse over i forbindelse med et skoleskift, men i 8. klasse var den gal med trivslen igen. Før sommerferien blev han så også testet. Typisk underyder med ekstremt høje krav til egne præstationer, gad ikke at lave lektier, forberedte sig minimalt og i sidste øjeblik, blev i ekstremt dårligt humør over middelmådige præstationer og karakterer. Mener ikke, at han er god til noget, trods klart sprogligt og musisk talent og hurtig indlæring. For hvis man ikke er nr. et i klassen, er man ikke god. På Gifted Childrens sommerlejr nød han at være sammen med andre højt begavede, som han straks faldt i hak med.