Fra vores ene pige var ganske lille, har hun, som før nævnt, været meget aktiv. Hun har altid haft svært ved at sidde stille, tie stille og spise pænt. Hun skal altid eksperimentere: Hvor langt fra kan man puste et stearinlys ud? Hvor langt ude på kanten af stolen kan man sidde, før den vælter? Hvor meget sovs er der plads til på tallerkenen? Hvor høje toner kan man synge i et rum med god akustik? Hvor højt kan man klatre op? Hvor mange gange gider mor samle dukken igen, når den er splittet ad? Hun skal undersøge alting og går gerne sine ”egne veje” i bogstaveligste forstand og så videre og så videre.
Det har ofte affødt bemærkninger om, hvorvidt hun mon har DAMP, om ikke hun trænger til lidt opdragelse og en røvfuld? Hvad det da er for nogle pædagoger, der lærer hende alt det og så videre. Hvor vi igen og igen har måttet forsvare hende med, at der ikke er de store problemer herhjemme. Indtil vi, i samarbejde med børnehaven, fandt ud af, at det går fint, når bare hun bliver udfordret 😉 Nu rejser vi aldrig uden et større arsenal af puslespil, opgavebøger med mere.
Voksenkontakt
Dette passer i udpræget grad på den ældste, som fra hun var syv-otte år ikke har gidet selskabslege. Hun vil meget hellere sidde og høre på os voksne. I starten troede vi, at det var fordi hun var meget genert, fordi hun strittede voldsomt imod, når vi forsøgte at få hende til at lege med de andre børn. Nu er vi klar over, at hun faktisk hygger sig med at høre på vores ”kedelige” voksensnak. Hun blander sig sjældent, men kommenterer gerne emnerne, når vi er vel hjemme igen 😉
Fungerer anderledes i grupper
Vores pige hader gruppearbejde. Hun er ikke meget for, at andre skal bestemme, hvad hun skal mene og er træt af, at der altid er nogle, der ”putter sig”. Til klasse- og skolefester hader hun selskabslegene, og vil hellere bare sidde og snakke. Dette bliver jævnligt påtalt som et problem, selvom hun tydeligvis hygger sig alligevel. Selvom vi voksne prøver at fremstå som ”legebørn” og med fornøjelse deltager i en del af legene, er det tit ikke nok til at lokke hende med. Hun er dog heldigvis ikke udenfor grupperne – tror, kammeraterne har vænnet sig til, at hun ikke deltager.